MEDDELELSER
ERA FINSENINSTITUTETS OG RADIUMSTATIONENS
HISTO- PATHOLOGISKE LABORATORIUM
Om spredt udsæd af tumorer i huden,
særlig om trichoepitheliomer og cylindromer og
disses kombination med »parotistumor«
A f
Fridtjof Bang og Svend Emanuel
DER kan næppe være nogen tvivl om, at den svulstform, der benævnes Tri-
choepitheliom, udgaar fra haarfollikler eller har noget at gøre med disse, saa
ledes som ogsaa navnet antyder. Det lønner sig derfor til at begynde med at
fremhæve et par træk af haarfolliklernes struktur og udvikling i forbindelse
med nogle iagttagelser af forandringer under pathologiske forhold.
Man er tilbøjelig til at betragte haarfolliklerne som et sammenhængende hele,
og glemmer, at de i virkeligheden bestaar af to afsnit med meget forskellig
funktion. Den yderste del, der ofte benævnes haarkanalen, men som man paa
grund af dens form ogsaa kunde kalde haartragten, er en indkrængning af
epidermis, opbygget af de samme cellelag og naar til talgkirtlernes indmunding.
Den tjener som skede for det færdigdannede haar og som udførselskanal for
talgkirtlernes sekret. Fra bunden af haartragten skyder den egentlige haar-
follikkel sig i dybden. Denne lever som bekendt kun en vis tid, saa længe til
liaaret »ældes«, omdannes til et »kolbehaar« og falder ud. En ny follikkel, ud-
gaaende fra celler i haartragtens bund, voxer derefter i dybden og danner et
nyt haar. I cellerne i haartragtenes bund har vi da aabenbart vigtige væxt- eller
delingscentrer med skiftende aktivitet.
Ved tjærepensling er man i stand til først at stimulere haarvæxten, derpaa
ved fortsat pensling at standse regenerationen. Denne proces har et ejendomme
ligt og meget interessant forløb, som begynder med fortykkelser og cystiske
udvidelser af haartragtene, samtidig med at der afsprænges smaa epithelcyster,
som delsvis omgives af kæmpeceller og resorberes. I den følgende tid ophører
selve haarfolliklerne med at regenerere, haartragtene derimod voxer videre og
strækker sig baade i længde og bredde. Man iagttager nu, at enkelte
grupper
365