FinsenInstitutet

Tilf. II. Tumor i panden. De cylindromatøse partier

breder sig paa bekostning af de trichoepitheliomatøse.

I randen elementer af trichoepitheliom.

rindelige tr., saaledes at der dannes en tilsyneladende selvstændig tumor, et

Cylindrom (Schlammadinger, Watanabe)

(se diagram).

Tr. med eller uden overgang i cy. danner undertiden en tæt udsæd i panden

(»Brooke’s sygdom«,

fig. 3) og capillitiet, eller cy. optræder som en solitær

tumor, bedst kendt under navn af »

Spieglers tumor«.

I Litt. omtales nu og da en kombination af tr. og cy. med »Blandingstumor

af Spytkirteltype« i Parotis, og iagttagelsen af 4 tilfælde, der tilsyneladende

var af denne art, er den første anledning til, at nærværende meddelelse frem

kommer. Disse 4 tilfælde er skematisk fremstillede paa hosstaaende planche.

Det viste sig, at den formodede

blandingstumor« i

a f tilfældene i virkelig

heden var et meget stort cylindrom

(i figurerne mærkede som en rund prik),

medens det kun i det ene tilfælde drejede sig om en virkelig »blandingstumor

af spytkirteltype« (mærket med en firkant). Denne saa hyppige forvexling

skyldes aabenbart, at dette — undertiden »solitære« (tilf. III) — cylindrom i

parotisregionen

klinisk

ikke lader sig skelne fra en blandingstumor. Kun ved

histologisk

undersøgelse (prøveboring) lader diagnosen sig stille (se senere).

Paa det fjernede tumorvæv kunde man se cy. skyde sig ned i det normale

parotisvæv, vel afkapslet fra dette (fig. 4, tilf. I), iøvrigt frembød tumorvævet

det typiske billede af et c}^ (fig. 5 og 6, tilf. III og IV). I randpartierne lod

sig undertiden paavise flere smaa tr. (fig. 1, der netop er fra randen af »paro-

tistumoren« i tilf. III), hvilket i forbindelse med den blandede forekomst af

tr. og cy. paa samme hudparti (Planchen, tilf. I) synes at bekræfte baade den

fælles histogenese af tr. og cy. og disses udgang fra en

gruppe

af enheder.

Den histologiske differentialdiagnose mellem tr. og »Krompechers Basal-

cellecarcinom (paa Ra. st. i Kbh. kaldet »C. microcellulare«) er ikke altid let,

368