Et halvt Aar efter Embedseksamen, nemlig i Januar 1897, blev Reyn Lægeassistent ved
det nyoprettede Finseninstitut. Her fik han sin Livsgerning og var i en Aarrække Finsens
nære Medarbejder. I Tiden efter Finsens Død blev Reyn den førende blandt de Læger, der
førte Institutet videre og udviklede det til det, det er i Dag.
Ikke blot arbejdsmæssigt, men ogsaa menneskeligt, kom Reyn til at staa Finsen nær, idet
han i April 1900 blev gift med Finsens Søster, Elisabeth, der havde deltaget i Institutets
Arbejde fra dets Start.
Reyns Samarbejde med Finsen bar hurtigt rige Frugter. I 1899 opfandt Reyn en betydelig
Forbedring til Finsen-Lampen, der nu blev kaldet Finsen-Reyn-Lampen. Denne nye Lampe
type betegnede et stort teknisk Fremskridt i Lysterapien og har særlig fundet Anvendelse
i Udlandet.
Ved sin Ansættelse paa Finseninstitutet i Januar 1897 blev Reyn knyttet til Hudkliniken,
hvor han fik sin Livsgerning.
Januar 1900 blev han Reservelæge. I 1901 begyndte han at sysle med Røntgenbehandling.
I 1904 var Forsøgene saa vidt fremskredne, at Røntgenbehandlingen blev indført i Hud
kliniken og forestaaet af Reyn.
Da Finsen døde d. 24. September 1904, oprandt der en kritisk Tid for det unge Institut,
men blandt andet takket være Reyns Ildhu, Dygtighed og utrættelige Arbejde for at videre
føre Institutet i Finsens Aand', blev Krisen overvundet, og Institutet gik en rig Udvikling
i Møde.
I Januar 1906 forfremmedes Reyn til Afdelingslæge. I Juli 1908 udnævntes han til Over
læge paa lige Fod med Forchhammer. Da Forchhammer i 1912 tog sin Afsked, blev Reyn
Ene-Overlæge.
I Tiden efter Finsens Død videreførte Reyn den yderst vanskelige Lupusbehandling- paa
mønstergyldig Maade og med en saadan smittende Ildhu, at Patienter, Sygeplejersker og
Assistenter i lige høj Grad blev grebet deraf. De opnaaede Resultater vakte da ogsaa
Beundring Verden over.
I 1913 udførte Reyn sin Hovedindsats i Finseninstitutets Tjeneste, idet han viste, at det
universelle Kulbuelysbad var velegnet som Middel til Behandling af saavel Lupus som kirur
gisk Tuberkulose. Denne Behandlingsmaade anvendes nu Verden over som et af Lægekun
stens stærkeste Vaaben i Kampen imod denne Lokalisation af Tuberkulosen.
Foruden at være en dygtig Læge, var Reyn en fremragende Organisator, Administrator
og Forhandler, der med ubøjelig Fasthed stilede imod sit Maal.
1927
blev han Medlem af Institutets Direktion. I November 1932 blev han Formand for
Fællesdirektionen for Finseninstitutet og Radiumstationen. Marts 1932 tog han — paa Grund
af Sygdom •— sin Afsked som Overlæge. Han døde d. 22. April 1935.
A xel Reyn havde mange Tillidshverv indenfor Fagfællers Kreds. Han var i Tidens Løb
Formand for adskillige danske lægevidenskabelige Selskaber og Æresmedlem eller korrespon
derende Medlem af flere udenlandske Selskaber.
Ved 60-Aars Fødselsdagen d. 16. Februar 1932 blev der overrakt ham to Festskrifter, det
ene internationalt og det andet skandinavisk.
Reyn var Præsident for den i Paris i 1929 stiftede »Comité intern, de la lumiére«, og da
den anden internationale Lyskongres blev afholdt i København 1932, var Reyn ligeledes dens
selvskrevne Præsident.
Reyn modtog i Tidens Løb mange Æresbevisninger, og viste herved sin ubegrænsede
Loyalitet overfor Finsens Minde, idet han, hver Gang han blev hædret, benyttede Lejlig
heden til at understrege, at han blot førte Finsens Tanker videre.
Reyn blev d. 25. April 1900 gift med Elisabeth Finsen.
Finseninstitutet. 2S
433