pigste Aarsager til Dysenteri i Danmark var en bestemt Dysenteribacille, der ikke hidtil var
erkendt som saadan. Denne Bacille, der nu benævnes Sonne’s eller Kruse-Sonne’s Bacil, er
gennem talrige Undersøgelser fastslaaet som den hyppigste Aarsag til Dysenteri.
Fra Seruminstitutet flyttede Sonne i Oktober 1913 til Rigshospitalets Afd. A. som Reserve
læge, og virkede i denne Stilling til Oktober 1917.
1.
Januar 1918 afløste han Dr. med. K . A . Hasselbalch som Laboratorieforstander ved
Finseninstitutet. Her blev han i 10 Aar, nemlig til Januar 1929.
Finseninstitutet fik i Sonne cn initiativrig og dygtig Laboratorieforstander. Mange be
tydelige lysbiologiske Arbejder udgik fra Laboratoriet i Sonnes Funktionstid, her skal saa
ledes nævnes Arbejder over det universelle Lysbads Virkninger, Asthmastudier, Under
søgelser over Lysbadets Virkning ved Rachitis, den cardiale Dyspnoe m. m.
I 1923 deltog Sonne i Konkurrencen om Professoratet i intern Medicin ved Københavns
Universitet.
I 1924 blev Sonne Chef for Rigshospitalets medicinske Poliklinik. I 1928 blev han Pro
fessor i intern Medicin og i 1930 Overlæge ved Rigshospitalets medicinske Afdeling A.
Professor Sonne har vist stor Alsidighed indenfor Medicinen, hvor han i de senere Aar
særlig har beskæftiget sig med Lungeundersøgelser.
Professor Sonne er Indehaver af mange videnskabelige Tillidshverv og Æresbevisninger,
og blev i 1909 gift med Marie Johanne. Petersen.
STRANDBERG, OVE ADIL, født den 15. August 1879. Overlæge. R. p. p.
Øre-, Næse- og Halslæge ved Finseninstitutet siden September 1910.
Ove Strandberg
er født i Charlottenlund som Søn af Forlagsboghandler Peter Julius Strand
berg. Student 1899 med iste Karakter fra Industribygningens Skole. Cand. med. Sommeren
1907 (haud I).
Efter et Aars almindelig Hospitalsuddannelse med paafølgende Turnustjeneste begyndte
Strandberg i Februar 1909 sin Specialuddannelse, idet han blev 2den Assistent ved Køben
havns Polikliniks otologiske Afdeling. 1V2 Aar senere, nemlig d. 1. September 1910, fik han
desuden Ansættelse som otologisk Assistent ved Finseninstitutets dermatologiske Afdeling.
Her fandt han sit blivende Sted, og her har han gennem mere end en Menneskealder med
stor Udholdenhed og Dygtighed udført et betydeligt Pionerarbejde indenfor Behandlingen
af Tuberkulose i Øre-, Næse- og Halsorganerne og samtidig skabt Finseninstitutets store
Øre-, Næse- og Halsafdeling.
Strandbergs første Opgave paa Finseninstitutet var at organisere Behandlingen af Hud
klinikens mange Øre-, Næse- og Halskomplikationer, der for en stor Del var af tuberkuløs
Oprindelse. For Slimhindetuberkulosens Vedkommende indførte han blandt andet Pfannen-
stils Metode kombineret med Reyns Elektrolyse.
I Løbet af det første A ar havde han skabt saa faste Rammer om sit Arbejde, at Institutet
pr. September 19x1 oprettede en selvstændig Øre-, Næse- og Halsafdeling og ansatte Strand
berg som Chef. Strandberg beholdt dog stadig Stillingen som 2. Assistent ved Ørepolikli-
niken indtil Maj 1912, da Arbejdet paa Finseninstitutet krævede ham helt.
I November 19x1 begyndte han at praktisere som Ørespecialist.
I Sommeren 1913 foretog han sammen med
A xel Reyn
en meget betydningsfuld Studie
rejse til
Leysin,
hvor Dr.
August Rollier
i 1903 havde oprettet sit H ø jf jældssanatorium
(1450 Meter over Havet) og her med stort Held behandlede kirurgisk Tuberkulose ude
lukkende med Solbade. Rollier gik her i O. Bernhard’s Fodspor. Denne havde kort forud
oprettet et lignende Sanatorium i Set. Moritz og angiver at have faaet Ideen til sin Sol
badebehandling gennem Niels Finsens Publikationer. Finsen naaede som bekendt ikke at faa
indført universel Lysbehandling for Tuberkulose i større Stil. (Et Forsøg med Sollysbade
28
*
435