438 / 480
RUBOW, V IKTOR (1871— 1929). Overlæge, Dr. med. Sundhedsminister.
K 2. D. M. p. p.
Overlæge ved Finseninstitutets Klinik for indre Sygdomme fra 1908— 1929.
Viktor Rubozv
blev født i København d. 30. Marts 1871 som Søn af Grosserer W . Rubow.
Student med iste Karakter 1889. Cand. med. Sommeren 1896 med laud.
Efter 3 Aars blandet Hospitalsuddannelse nedsatte Rubow sig som praktiserende Læge i
Hyllested i Jylland, og virkede her fra November 1899 til Efteraaret 1901. Efter 2 Aars
Landlægegerning vendte Rubow tilbage til sin afbrudte Hospitalsuddannelse i København
og blev først knyttet til Frederiksberg Hospital. I November 1903 blev han Dr. med. paa
Afhandlingen: »Undersøgelser over normale og fedtdegenererede Hjerter«. I December
samme Aar blev han Reservelæge ved Afdeling B.
I Januar 1905 blev han Reservelæge paa det gamle Frederiks Hospitals Afdeling B under
Professor Faber. Inspireret af denne udførte han en Del betydelige Arbejder over For
døj elsesorganernes Sygdomme, særlig er Afhandlingerne over Mavesækkens Syreforhold
banebrydende.
I 1908 blev Rubow Overlæge ved Finseninstitutets Klinik for indre Sygdomme, og kastede
sig her særlig over Studiet af Hjerte- og Nyre-Sygdomme og havde rig Lejlighed til at
følge Lysterapiens Effekt overfor Hjertesygdomme.
Rubow var den fødte Kliniker, koncis i sine Iagttagelser, tilbageholdende og kritisk med
sine Konklusioner. Hans Arbejder fra Finseninstitutet over »Respirationens Forhold ved
Hjertesygdomme« og »Respirationens Paavirkning af det universelle Lysbad« gjorde hans
Navn kendt i den internationale Lægeverden. A f andre betydningsfulde Arbejder skal næv
nes Afhandlingerne over »Saltstofskiftet ved Hjertesygdomme« samt om »Digitalisbehand
lingen«.
Rubow nød stor Anseelse indenfor Kolleger og røgtede med Omhu og Dygtighed ad
skillige Tillidshverv.
I 1921 lod han sig vælge som Borgerrepræsentant og gik derved ind i aktiv Politik. I
1924, 1926 og 1929 blev han opstillet som Partiet Venstres Folketingskandidat. Fra Decem
ber 1926 til April 1929 var han Sundhedsminister i Ministeriet Madsen-Mygdal. Som Sund
hedsminister trak Rubow sig tilbage fra aktiv Lægegerning og helligede sig helt Minister
gerningen for at virkeliggøre sin Kongstanke: at centralisere Landets Sundhedsvæsen under
Ledelse af Fagmænd i Stedet for den daværende spredte og uensartede Administration under
til Dels ikke sagkyndig Ledelse. Rubow sled sig bogstavelig talt op under Kampen for at
virkeliggøre denne store Plan.
Da Venstreministeriet gik af i April 1929, blev Sundhedsministeriet ophævet. Rubow optog
atter sin Lægegerning, men døde V2 Aar senere af en Hjerneblødning.
Rubow var gift to Gange: iste Gang med Christiane Roed, 2den Gang med Marie Petræus.
SONNE, CARL OLAF, født 16. April 1882. Overlæge, Professor ved Køben
havns Universitet, Dr. med., R. p. p.
Laboratorieforstander ved Finseninstitutet fra Januar 1918— Januar 1929.
Carl Olaf Sonne
er født i Allinge som Søn af Købmand O laf Sonne. Plan blev Student med
iste Karakter fra Rønne Latinskole Sommeren 1900 og cand. med. Vinteren 1907 med laud.
Sonne blev tidligt knyttet til Finseninstitutet, idet han var Assistent ved Kliniken for Indre
Sygdomme fra November 1907 til Maj 1909. Herefter havde han ordinær Turnus paa det
gamle Frederiks Hospital. Fra 1910 til 1913 var han Assistent ved Seruminstitutet, hvor han
skrev sin Disputats: »Giftfattige Dysenteribaciller, eksperimentelle og kliniske Studier«.
Disputatsen, der forsvaredes d.
26.
Marts 1914, har sikret Sonnes Navn en varig Plads
indenfor Bakteriologien og i Kliniken. Sonne paaviste nemlig blandt andet, at en af de hyp
434