![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0022.jpg)
14
lioner, altsaa det tidobbelte, samtidig med at Befolkningen
omtrent er fordoblet. Fordeler man Trafiken i 1895 lige
ligt mellem Aarets 365 Dage, kommer der paa hver Dag
c. 60,000 Passagerer, der udgive mellem 6 og 7,000 Kr.
Henledes Tanken saa yderligere paa, at der i 1896 er til
kommet flere ny Omnibuslinjer, der alt have erhvervet sig
en betydelig Trafik, og at «Nørrebros Sporvej» er i fuld
Overgang til elektrisk Drift, maa man i kommende Aar
belave sig paa en endnu stærkere Tiltagen i denne moderne
demokratiske Befordringsform.
Til Oplysning om Pengeinstituternes Udvikling kun
et Par Tal. Samtlige københavnske Bankers Virkemidler
ere fra 1876—95 voxede fra 214 til 349 Millioner Kr. A f
københavnske Banker findes 9, hvoraf de betydeligste for
uden Nationalbanken ere «Privatbanken», «den danske Land
mandsbank» og «Københavns Handelsbank». Sparemidlernes
Væxt ses af følgende Oplysninger: i 1876 udgjorde Interes
senternes Indskud (exkl. Renter) i «Sparekassen» og «Bi
kuben» c. 52 Mill. og i 1895 c. 163 Mill. Kr. Inddrages
Bankerne i denne Opgørelse, viser det sig, at samtlige Spare
kasseindskud i Løbet af de nævnte 20 Aar have formeret
sig fra c. 54 til c. 198 Millioner K r.; dette vil i runde
Tal sige, at for hver Indvaaner i vor By vare Indskudene
c. 250 Kr. i 1876 mod 600 Kr. i 1895.
Naturligvis er København Hovedcentret for dansk
Aandsliv. Dér findes samlet det højere Undervisnings
væsens forskellige Institutioner: Universitetet, Landbohøj
skolen, den polytekniske Læreanstalt, de højere militære
Skoler, det kongelige Bibliotek og Universitetsbiblioteket,
Nationalmusæet,. Thorvaldsens Musæum m. m. Paa Grund
af den knappe Plads, som her raades over, maa denne F rem
stilling dog indskrænke sig til at drage Hovedlineamenterne
i en enkelt af Aandslivets Institutioner, nemlig Skolerne.