Previous Page  23 / 153 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 23 / 153 Next Page
Page Background

15

Efter dansk Ret indtræder Skolepligten for ethvert

Barn med dets fyldte 7de Aar og varer til Konfirmationen

ved 14 Aars Alderen. For at kontrollere Skolepligtens

Gennemførelse omsendes der aarlig Udfyldningslister til

alle Huse i Hovedstaden, og forsømmelige Forældre, der

hverken lade deres Børn søge Skole eller sørge for fyldest­

gørende privat Undervisning, straffes med Mulkt.

Af

skolepligtige Børn var der i Begyndelsen af 1896 c. 48,700.

Størstedelen af Københavns Skoler kan henføres til én

af 3 Kategorier. Det brede Grundlag for københavnsk

Elementarundervisning danner Almueskolen, der omfatter

Friskolen, hvor Undervisningen er helt gratis, og Betalings­

skolen, hvori der erlægges i Kr. maanedlig i Skolepenge.

Fraset dette ringe Bidrag, bærer Kommunen Udgifterne til

disse Skoler, hvorom nærmere i et senere Kapitel. Paa

den anden Side repræsenteres det højere Skolevæsen af

Skolerne med Dimissionsret til Universitetet. Afgangs­

prøven kan enten være Studenterexamen eller den alminde­

lige Forberedelsesexamen; den første tilendebringes i Reglen

i 18 Aars, den sidste i 15— 17 Aars Alderen. Som Mellem­

led mellem disse Yderkategorier staa Privatskolerne uden

Afgangsexamen. De fleste af disse maa betegnes som

Mellemskoler (Borgerskoler, Realskoler), der i Regelen be­

holde Eleverne, indtil de blive 14 a 15 Aar gamle; en

Del af disse Skoler støttes eller bekostes helt af velgørende

Selskaber, særskilte Trossamfund, Stiftelses- og Legatmidler

m. v. Til disse Velgørenhedsselskaber maa ogsaa hen­

regnes «de forenede Kirkeskoler» og «Opfostringshusets

Skole». Men de private Skoler uden Dimissionsret omfatte

tillige flere Instituter, navnlig Pigeskoler, med væsenlig

samme Undervisningsniveau som de højere Skoler, og til

den anden Side Opsyns- og Forberedelsesskoler. Endelig

kunde man som en 4de Kategori opstille visse Skoler af