32 / 153
24
I Aaret 1895 vare Københavns ordentlige Indtægter
c. 10,504,000 Kr. mod 7,326,000 Kr. i 1885 og 4,067,000
Kr. i 1875. I Løbet af hver af de to ioaarige Perioder
ere Indtægterne voxede med over 3 Millioner Kr. og
procentvis har Stigningen udgjort henholdsvis c. 80 og c.
43 pCt. Naturligvis ere de extraordinære Indtægter, der
tilvejebringes ved Laan eller Forbrug af Kapitaler, stæ rkt
varierende fra Aar til Aar.
Som det vil ses af den givne Oversigt, er det over
ordenlig betydelige Summer, de under Gruppe I samlede
Indtægter af faste Ejendomme, industrielle Virksomheder,
Kapitaler m. m. aarlig indbringe København, tilsammen
løbe de i 1895 op til c. 2,880,000 Kr.
Under de faste Ejendomme hører Bidstrup Gods og
Skove, som Staden fik overdraget samtidig med Privile
giernes Udstedelse i 1661; under samme Post opføres
videre Græsafgift af Fællederne, Leje af Jorder, Grunde og
faste Ejendomme, Forpagtningsafgifter m. m.
En betydningsfuld Indtægtskilde for Hovedstaden er
Belysningsvæsenet. Det opførte Overskud skriver sig dog
udelukkende fra Gasværkerne, men desuden præstere disse
Anstalter saa vel som Elektricitetsværkerne Forrentning af
deres Anlægskapitaler, der opføres under Forrentning af
Kapitaler, samt betydelige Henlæggelser til Fornyelses- og
Udvidelsesfond.
Under Post d finder man Indtægten af Slagterbutikerne,
de offentlige Kabinetter, Justerkammeret m. m. samt af
Kvægtorvet og Slagtehusene; de to sidstnævnte Anstalter
ere ikke naaede frem til at opføres paa Regnskabets Indtægts
side; for 1895 var der et Overskud paa c. 34,000 Kr., der
er henlagt til en Fornyelses- og Udvidelsesfond.
I 1857 blev der paalagt alle københavnske Ejendomme
en Skat af Vandforbrug, hvilken ifølge Lov af 19. Februar