34 / 153
26
til hvilken der for en bebygget udenbys Ejendom beregnedes
en Grundtaxtportion for hver 5,000 Rd. og for en ubebygget
Grund en Portion for hver 3,000 Rd. af Ejendommens Værdi.
Ved samme Lov er Afgiften pr. Grundtaxtportion fastslaaet
til 15V3 Kr. indenfor og
i
82/3 Kr. udenfor Voldgrænsen.
Denne Skat indbragte i 1895 c. D/io Million Kroner.
Som mindre reale Skatter kan nævnes Brolægnings
skatten, der kun paahviler indenbys Ejendomme og udredes
med 75 Øre for hver Q Favn af Gadens Fladeindhold,
beregnet ved at multiplicere Bygningsfacadens Længde med
det halve af Gadens Bredde, videre Skat af P'riboliger,
hvilken paalignes Embedsmænd og Betjente med 2 pCt.
af deres Gage som Vederlag for, at disse Boliger ikke ud
rede Arealskat, og endelig Bidrag til Udgifterne ved Brand
væsenet. Den sidstnævnte Skat hviler paa alle Bygninger
i Staden og paa dens Grund med 4 Skilling for hver 100 Rd.
af deres Brandforsikrings- eller Taxationsværdi og anvendes,
som Navnet angiver, til delvis Dækning af Brandvæsenets
Udgifter, hvis Restbeløb afholdes af Kommunen.
Indkomstskatten af 19. Februar 1861, der traadte i
Stedet for den da bestaaende Næringsskat, var efter sin
Oprindelse udset til at være det bevægelige Element i det
københavnske Budget, idet Skattens Højde skulde indstilles
efter Aarenes skiftende Behov, dog at den aldrig maatte
overstige 3 p C t.; men fra og med Aaret 1880 har Skatten
ikke været under det lovbefalede Maximum. Indkomst
skatten svares af al i Penge eller Genstande af Pengeværdi
bestaaende Indtægt. Konjunkturgevinst rammes, for saa
vidt den Genstand, til hvilken den er knyttet, bliver reali
seret. Indtægter under 800 Kroner ere helt skattefri, fra
800 til 2200 Kr. ansættes de til en lavere «Skatteindtægt»;
denne beregnes for Beløb paa 800 Kr. til 200 Kr., for
1000 til 400, for 1200 til 600, for 1400 til 900, for 1600