33 / 153
2 5
1861 er gaaet op i Arealskatten; men der betales endnu
særlig Afgift for Vand, der bruges i industrielt Øjemed
eller i offentlige Bygninger, for Extrahaner m. m. Det er
disse særlige Ydelser, der opføres under Post e som Ind
tæ gt af Vandforsyning.
Den betydningsfuldeste Indtægtskilde for København
er dog Skatterne; de indbragte i 1895 over 7 Millioner
Kroner, hvoraf atter c. 52 pCt. eller lidt over Halvdelen
udrededes af faste Ejendomme, c. 37 pCt. eller op mod
to Femtedele lignedes paa Indkomsten, medens den reste
rende Tiendedel fordelte sig mellem forskellige mindre
Skatter og Afgifter.
Blandt Skatterne paa faste Ejendomme maa i første
Række nævnes Arealskatten, der i 1895 indbragte lidt
over 2Vé Millioner Kroner og væsenlig er indrettet efter
det ved Statens Bygningsskat givne Mønster, idet den ud-
maales efter Etagernes Fladeareal uden nogen Hensynstagen
til Beliggenheden. Skatten udgør nu 13V2 Øre for hver
□ Alen Boligareal i Forhuset og 9 Øre for 1 □ Alen
i Side- og Bagbygninger. Ganske smaa Lejligheder ere
afgiftsfri; Skattegrænsen er overfor Kommunen 64, overfor
Staten 80 □ Alen.
I Modsætning til det foregaaende Tilfælde indgaar
derimod Grundens Værdi som delvis bestemmende Moment
i Grundskatten, hvis Oprindelse maa søges tilbage til
Midten af forrige Aarhundrede. Efter en Forordning af
1756 blev der nemlig beregnet en Grundtaxtportion for
hver 80 Rd. af Grundens daværende Værdi; i 1812 blev
hertil føjet en Skatteportion for hver 5000 Rd. af Bygnin
gernes Assurancesum.
Da Byggeriet udenfor Voldene i
Midten af Halvtredserne begyndte at tage Opsving, blev
Grundskatten i 1857 udvidet til udenbys Ejendomme og
endelig reguleret ved Lov af 19. Februar 1861, i Henhold