36 / 153
28
ligt mellem Stat og Kommune, og den fastsattes til mellem
i o og 200 Rd. for Krohold eller Gæstgiveri, til mellem 10
og ioo Rd. for Brændevinshandel og Udskænkning og til
mellem 5 og 50 Rd. for Høkere og Andre, der havde Ret
til Udskænkning uden at turde have siddende Gæster. I
Henhold til Lov af 2. Juli 1870 ere de ovenangivne Delings
regler modificerede derhen, at Halveringen kun gælder
Skattens Minimaltaxter, medens det overskydende Beløb
helt tilfalder Kommunen.
Afgiftens Størrelse fastsættes
hvert 3dje Aar, og fra 1882 at regne har man stadig
fastsat Maximumstaxterne. Høkeres Ret til Udskænkning
er helt bortfalden fra 1885, og ved en Raadstueplakat af
5. December 1882 bestemtes det, at der indtil videre ikke
kunde gives n y Næringsadkomst paa Værtshushold, Re
stauration og Konditori, en Regel, fra hvilken der dog er
givet enkelte Undtagelser i Henhold til Raadstueplakaterne
af 10. Februar 1890 og 19. Marts 1894. I det Hele er
Antallet af Værtshusholdere aftaget noget, fra 1884 til
1896 saaledes fra 917 til 793. Siden 1888 er der svaret
Afgift for Tilladelse til Natbeværtninger, de fleste af disse
ere bortfaldne fra August 1895. Til denne Skattegruppe
maa ogsaa henregnes den Afgift paa 5 pCt. af Brutto
indtægten, som Indlændinge erlægge til Fattigvæsenet af
offentlige Forestillinger; for Udlændinge er Afgiften 10 pCt.
En fast aarlig Afgift, som det kongelige Teater tidligere
erlagde, er nu bortfalden.
For Borgerskab og Næringsbevis betales der ifølge
Næringslovens § 12 til Stadens Kasse visse Afgifter, der
variere fra 8 til 200 Kr., eftersom Næringen henføres til
forskellige, ialt 5 Klasser. Afgørelse af, hvilke Erhverv der
høre til bunden Næring, og Afgrænsningen af de enkelte
Klasser træffes hvert 5te A ar, sidste Gang ved en Raad
stueplakat af 1. April 1893.