105 / 372
94
Forholdene havde forandret sig betydeligt siden
sidst. Danmark havde faaet Fred og dermed frie
Hænder, og den Hertug Alba, der nu i tre Aar
forgjæves havde anstrængt sig for at kue Neder
lænderne, var ikke nær saa skrækindjagende som
den nys indsatte Statholder 1567. Men der ud
krævedes ogsaa gunstigere Omstændigheder for nu
at gjore sligt et Skridt; thi hvad der til Nod kunde
undskyldes under en Krig som en Nødvendighed,
blev under Fredsforhold til en blot Voldsdaad.
Hvad var Lastpengene andet end den Erstatning,
som Alle under Krigen havde betalt Danmark, for
at dets Konge ikke skulde anvende sin Ret til at
udtage Baadsmænd og bruge fremmede Skibe til
Orlog? Men med Krigen var jo denne Ret bort-
falden, og derfor nødvendigvis ogsaa Lastpengene
som Erstatning for dens Anvendelse.
Bevisførelsen i den nye Forordning maatte
derfor blive en anden.
Den kongelige Ret til
Skibe og Baadsmænd træder i Baggrunden, den
overskylles af et Væld af kongelige Rettigheder og
tilsvarende af de Søfarende brudte Forpligtelser.
Det Overbevisende ligger ikke længere i et enkelt
Bevis’s Skarphed, men i Massen af Argumenterne.
Kongen havde, — saaledes er omtrent Tanke