111 / 372
100
Elisabeths Besværinger bleve derfor modtagne med
stor Ko, og Frederik den Andens Svar1) afviste
enhver fortsat Forhandling om denne Sag. Kongen
af Danmark blandede sig jo ikke i Englands
Sager og klagede over, naar Dronningen forhøiede
Toldafgifterne hjemme. Men den samme liet for
langte ban for sig selv, og taalte ikke, at Kogen
sogte at begrændso hans Frihed. Lastpengene
vare iøvrigt en Nødvendighed. De sidste Aars
Erfaring havde vist, at forst huserede svenske, saa
polske Sorovere i-Østersøen, de vilde have hindret
al Seilads paa Narva og de andre ostlige Byer,
hvis ikke Danmark havde holdt dem i Ave. Dan
mark erkjendte sin Forpligtelse til bestandig at
holde Krigsskribe i Soen i den Anledning. Det
var Danmarks Pligt og Ret at v æ rn e om den
frie S e ila d s p a a H a v e t, men herfor skyldte de
andre Nationer det cn. Godtgjorelse, og det var
netop Lastpengene.
Med disse Skrivelser og nogle lidet betydende
Klager fra de andre Nationer døde da Sagen
hen; stiltiende blev den nye Afgift erkjendt som
J) Gch. A'rcli. Danske Samlinger, Øresunds Tuld Kr. S_’3
Skrivelse af
13h
1571.