114 / 372
bestemt Maal, at Alt for ham kun var Middel,
øresundstoldens Historie viser os, hvorledes han
formaaede at blive en Tanke tro i gøde som i
onde Dage, pleie den og bringe den til Udfoldelse
trods, vexlende Veir.
Lad os forend vi skilles fra denne mærkelige
Figur, endnu engang søge at fastholde hans Træk,
samle Totalindtrykket af hans politiske Færd.
Peder Oxe indtager en fremragende Plads i
Rækken af Danmarks Statsmænd. Naturen havde
udrustet ham som Faa. Han besad Coriits Ul'felds
Hensynsløshed, Struensees Uhildeihecl, Griffenfelås
klare Overblik, men han overgik dem i Smidighed,
og — hvad der er det Vigtigste for en Statsmand
— han var heldigere end dem Alle. Han skaf
fede sig i rette øjeblik Udlandets Aneihj endelse.
Livsbetingelsen for, at en Storhed kan trives i
Danmark; derfor blev hans Fald ikke som hos
hine Slutningen paa hans Bane, men kun Begyn
delsen til hans rigere Udfoldelse.
Smidighed er altsaa hans mest charakteristiske
Kjendemærke, til den lader ogsaa lians Held sig
henføre. Denne Smidighed ytrer sig blandt andet
i hans mærkværdige Evne til altid at bringe sin
og sin Herres Fordel til at falde sammen. Hans