102
forstod at fortsætte Farten, selv efterat hans Mester
var gaaet bort.
Thi Peder Oxe døde, førend hans ypperste
Dagværk var til Ende. Han saa ikke Planen fuldt
udført, Englænderne nødsagede til at betale for at
seile norden om Norge til Rusland, Lybækkerne
tvungne til at erlægge Lastpenge som alle Andre
til Kronborgs Opførelse, Ballastpengene gjenind-
førte for at fremme Bygningen, Orlogsskibe nødte
til at stryge Seil for Fæstningens Kanoner, og
danske Krigsskibe holdende Justits overalt, i -Øster
søen, Vesterhavet og ved Norges Kyster, han saa
ikke, hvorledes Omstændighedernes Magt løftede
Danmark, baaren af Medgang, til en Indflydelse,
som aldrig før elier siden. Men skjøndt han ikke
saa det, og Virkeligheden vistnok overtraf, hvad
han havde tænkt sig, saa tilkommer Æren for
hvad der skete dog først og fremmest ham, det var
ham, der oprindeligt stillede Kursen, det var Mænd,
uddannede i hans Skole, der fortsatte Farten.
Samle vi, hvad vi her have seet af Peder
Qxes senere Færd, saa vil det vise sig, at hans
Billed ikke har tabt ved Betragtningen af hans
Forhold til sit Værk. Den Beskyldning har mistet
sin Braad, at han ikke forstod at fastholde et