253 / 372
2 4 2
Spir paa Taarnene, — en Tanke, som han oftere
komtilbage til,1) men aldrig tik udfort; —Travl
hed havde hersket foran Lehnsmandens Bolig, da
man endelig brod op og hver drog sin Vei, Hertug
Hans og alle de fynske og jydske Gjæster til
Ringsted, Kongen og de Andre ad Kjoge til.
Efterat have overnattet i Tryggevælde naaede
Kongen og hans Folge næste Dags Aften til Vor
dingborg. Her kunde Damerne og den unge Herre
hvile sig ud, medens Kongen og hans Svigerfader
forlystede sig ved Jagten. Thi skjondt Hertug
Ulrik paa Udturen havde opholdt sig et Par Dage
i Vordingborg og jaget paa Vildtbanerne der, saa
vare disse i sig selv for righoldige, og Lehns-
manden, Eiler Grubbe, vist ogsaa for snild til, at
han ikke skulde have holdt et Par uberørte til
bage, saa at der nu kunde gjøres et betydeligt
Efterslæt. Da ogsaa denne Idræt var omme, slog
endelig den sidste, den virkelige Afskedsstund.
Med bevægede Hjerter sagde Frederik den Anden
og Dronning Sophie deres kjære Gjæster Farvel,
sendte tusinde Hilsener — eller «gode Nætter»,
som det i Datidens Sprog hed — til deres to
J) Sjællandske Tegneiser 7/n 1585.