249 / 372
Fader, men med den gyldne Negle lukkede han
kun til for Skibene derude, ubekjendt med dens
skjulte Magt til at aabne for ham i Hjemmet; Bom
men sprængtes tilsidst, revNeglen af hans Haand,
og Sundprovindserne drev bort med det Samme.
Tre Dages Opholdpaa Kronborg maatte synes
tilstrækkeligt. Man vendte atter tilbage til Fre
deriksborg. Men heller ikke her kunde Opholdet
blive af lang Varighed, Tiden led, ogFestlighederne
maatte engang have en Ende. Nu havde man
været sammen i 14 Dage, en tilstrækkelig Tid til
et Barselgilde, Gjæsterne maatte antages at have
ransaget alle Vinkjælderens Dybder, saa der var
Intet, som jo havde været for Dagens Lys, og de
kjære Slægtninge havde havt Ko noktil at tale ud.
Man maatte altsaa tænke paa Opbrud. Paa gam
meldags Vis togKongen Afsked med sine Gjæster,
Ingen maatte drage tomhændet bort, Enhver fik
før Bortreisen en Gave, Tjenerne fik Penge,
Herrerne Ringe, Guldkjæder, Hattebaand eller
Andet, et Par blev, hvad de maaske satte fuld
saa megen Pris paa, udnævnt til Ritmestre.
Allerede forinden havde Kongen befalet Christof er
Walkendorf at lade betale Alt, hvad de Frem
medes Folk og Heste havde fortæret i Kjøben-