248 / 372
og som delte sin Husbonds Kjærlighed til denne
Plet, om hun end kun halvt var inde i hans
Planer, —paa Dronningen nær, har vist Ingen al
deAndre kunnet befrie sig for en ubestemt Følelse
af, at her var et Punkt, hvor Kongens og deres
Interesser ikke helt faldt sammen. Hertug Ulrik
af Meklenborg har med al sin Glædeover sin
Svigersøns Magt ikke kunnet skjule for sig selv,
at disse Mure gjorde Gstersøen til en Indsø, og
denne Jernport stængede for hans egne Stæder
saavel som for hans Naboers. Og hvis Rigsraa-
derne og Adelsmændene have tænkt sig om, saa
maae de med Bekymring have anet, at dette Tegn
paa Danmarks Vælde, denne rige kongelige Sær
indtægt, var ret beseet etVa ben, dervar farligst
for dem; denne gyldne Nøgle kunde i sin Tid
lukke op for en uindbuden Gjæst, for Enevælden.
Kun En var i lykkelig Uvidenhed om alt Det e,
den nyfødte Spæde, som den glade Moder og
Bedstemoder løftede op, for at han ogsaa kunde
see sig om som de store. Han blev selv engang
stor; men desværre han blev aldrig fuldt vidende
om, hvad Kronborg betød, at der var Løngangen
til den Kongemagt, som ene kundered eLandet.
Vel sankede han Guld her ved Sundet som sin