244 / 372
værkerne vare vel langt fra færdige, kun enkelte
«Posteier», som de stensatte Bastioner kaldtes,
vare fuldt istand, og af Slotsbygningen stod der
kun et Par Længer og nogle af Taarnene; men
hvad der var færdigt, var alt indrettet til Beboelse,
saa man godt kunde opholde sig der nogle Dage.
Det var ikke uden Grund, at Frederik den
Anden sidst fortesine Gjæster til dete Sted, thi
det var hans ypperste Kongeværk, og selv ufuld
endt maatte det forbause Enhver. Allerede Be
liggenheden med den henrivende Udsigt over
Sundet og de forbiseilende Skibe maatte gjore
Indtryk navnlig paa de Fremmede, der ikke vare
vante til sligt et Syn; og Anlæget taalte vel at
sees efter i Enkelthederne.
Tiden har odelagt
dette Frederik den Andens stolteste Værk, det
afbrændte Aar 1629, saa at alt Metal smeltede,
og kun Ydermurene stode tilbage; siden er det
blevet beskudt og har været i Fjendehaand. intet
Under da, at de fattige Rester ikke have kunnet
taale Sammenligningen med det uskadte yngre
Frederiksborg.
Det er gaaet Bygningerne som
deres kongelige Mestre, Eftertiden har ladet dem
glide i Eet, og taknemlig ihukommet den Yngre
for Hvad der tilkom den Ældre.
Men kunde