Christofi'ei Giøe, en Broder til Birgitte Gioe, og
altsaa en Morbroder til Sten Brahes Hustru, søgte
at hindre ham i Besiddelsen trods Skjøde og
Gavebrev. — Christof er Giøe tik derpaa Ordet.
Han sagde, at det var godt nok med dette Skjøde
og Gavebrev, de vare ganske vist i lovformelig
Orden,men det var heller ikke derfra, han hen
tede sit Bevis modSten Brahes Eiendomsret. Det,
der derimod var det afgjørende, var, at han kunde
med Vidner bevise, hvad Sten Brahe vel heller ikke
vilde fragaae, at Birgitte Giøelige til sin Død saa
frit som tilforn havde havt sin Bolig i denne
Gaard, hver Gang hun opholdt sig her i Byen.
Men heraf fremgik det tydeligt, at Gaarden, skjøndt
af Navn skjødet bort til en Anden, alligevel i
Virkeligheden havde tilhørt Birgitte Giøe lige til
hendes Dødsdag. Det Skjøde, der alt havde været
afmægtig medens hun levede, kunde da umuligt
blive mere kraftigt ved hendes Død, og Skjødet
burde derfor kasseres som kraftesløst ligefra sin
Fremkomst.
For at forstaae denne Bevisførelse, der i vore
Oren lyder saa haartrukken, som den næsten var
Løier, maa det erindres, at den ingenlunde fore
kom Samtiden saa. Det var dengang en fast-