242 / 372
2 3 1
som i det Hele kun saa et interessant Retstilfælde;
og hvad Parterne selv angik, saa gjaldt detSamme
vel dengang som nu, de førteSagen af de reneste
Bevæggrunde, uden al Egennytte, blot for at for-
skaane deres Efterkommere for et uafgjort Rets-
spørgsmaal.
Da der ikke meldte sig flere Parter, hævedes
den korte Herredag, og ovenpa denneaandelige
Rekreation skred man til de legemlige, som vi
kjende fra de foregaaende Dage. Beretningerne
tie om denne Dags Festligheder. Men vi kun e
slutte, at Tanken om den nære Skilsmisse har
givet Selskabeligheden et mere inderligt Præg,
thi Opbruddet var bestemt til næste Morgen.
Kongen havde med Rette sluttet, at Opholdet i
Kjøbenhavn maatte blive hans Gjæster lidt ens
formigt i Længden, og derfor bestemt at drage
om Fredagen til Frederiksborg, hvor man paa
Jagtture kunde have dun Bevægelse, man nu i saa
mange Dage havde maattet savne, og tillige uden
Kontrol af Hovedstadens Beboer i lykkelig Ubun
dethed kunde overgive sig til Vinens Glæder.
Dette sidste Hensyn i Forbindelse med den ind
skrænkede Plads paa Slottet derude var sikkert
Grunden til, at saa godt som alle Fruerne og