237 / 372
ansaa sig for berettigede til at have en Mening.
En Adelsmand, var dengang ligesaa sikkert en
Jurist, somhvert voxent Menneske nu er Politiker.
Rigtignok var der den Mangel, at selvfølgelig
Ingen havde taget Stævning til denne Herredag,
men ogsaa denne Vanskelighed blev hævet, idet
tvende Parter frivilligt meldte sig og uden at gjøre
Fordring paa foregaaende Stævning og de dermed
forbundne Formaliteter, henstillede deres Mellem
værende til Kongens og Rigsraadets Afgjørelse-
med det Samme. De to Parter vare Tyge Brahes
Broder, Sten Brahe til Knudstrup, og Christof er
Ginetil Gundersløvholm,1) begge naturligvis Adels-
M Ifølge Herredags - Dombog 1676— 1583, Geh. Arch.
(smign. Rosenvinge: Gamle danske Domme III, 300—
303) blev denne Sag paadømt allerede den 4de Juni
altsaa om Tirsdagen. Men da delte er den eneste Sag,
hvortil Rasmus Glad kan sigte (ifølge Hcriedags-Dom-
bogenblev nemlig ¡Tidsrummet 2den—6,e Juli ialt3 Sager
paadømte, de to af Rigens Ivantsler og kun denne ene
af Kongen selv og det samlede Rigsraad), og da Glads
Vidnesbyrd i dette Tilfælde synes fuldt saa troværdigt
som Herredags-Kopibogen, hvori maaske Dommen først
langt senere er bleven indført, gaae vi ud fra, at Glad
har Ret i sin Angivelse, og at Skriveren ved en Fejl
tagelse, som de exlraordinære Forhold let kunde for
anledige, har indført Dommen med en lidt feilagtig
Datum.