232 / 372
221
Den her opførteBallet «Daaredandsen» var «
vel en Fastelavnsleg eller noget Lignende; den
gjorde stadig stor Lykke, baade hos de Udforende
og Tilskuerne, og saaledes ogsaa den e Dag, da
den gaves af Disciplene fra Kjøbenhavns Latin
skole.
Alle lo ad de Smaa, Kongen klap ede i
Hænderne og sendte dem en Gave til Tak, men
det var vistnok et stort Spørgsmaal, om Nogen
af de Mange uddrog den Moral deraf, som for
mentlig var den skjulte Kjærne: «at ligervis som
Daarerne spilde deres Tid med DandsogDaareri,
saa hensidder og den uforsigtigeVerden sin endelige
og stakkede Livstid udi mange unyttige, daarlige
og syndige Bestillinger, hvilket med Daaredandsen
altsammen forsvinder paa det Sidste."1)
Da Skuespillet var til Ende, begav man sig
til Middagsmaaltidet, som denne Dag, saa vidt
man kan forstaae Beretningerne, var henlagt til
en lidt senere Tid, for ikke at afbrydes af
Komedien. Det var heller ikke hver Dag, man
kunde finde sig i at hore op til bestemt Klokke
slet. Nu gjorde man sig betalt for Gaarsdagens
Præcished, og saavidt det lader, gled Middags-
2) Resen: Frederik den Andens Krønike S. 306.