231 / 372
bragte ud og Sporene af Blod fjernede, opfortes
et lille muntert Efterspil, der var særligt skikket
til atter at bringe de bevægede Sind i Ligevægt.
Det var en Ballet, kaldet «Daaredandsen», op
rindelig komponeret af den dygtige Rektor i Aar
hus, Morten Borup. Han var, som bekjendt, i sit
27de Aar løben fra «Skanderborrig Enge», hvor
han skulde slaae Græs, og havde begivet sig til
Byen, hvor han begyndte den trange møisomme-
lige Vei fraSkolens nederste Bænk til dens øverste.
Men skjøndt han paa denne Vandring maatte doie
meget og ikke mindst af sine skjægløse Kamme
rater, saa lærte han paa den Barnets Natur til
falde at kjende, og da han siden blev Rektor i
Aarhus, vidste han fortræffeligt at anvende sine
Erfaringer. Intet Under, at han var afholdt af
sine Disciple.
istedenfor efter Tidens Skik at
sætte al Kraft paa at prygle den gamle Adam ud
af Børnene, lod han de smaa Adamer have deres
Frispas, og under Sang og Leg lærte de hos ham
fuldt saa godt det ene Fornødne, Latinen, som
hos deAndre. Navnlig var den l steMai enFest
dag. Pyntede med Grønt og Blomster opførtesaa
hele Skolen en Dands og sang hertil den latinske
Foraarssang, som deres Rektor havde digtet.