227 / 372
216
Sørensen Vedel, og nogle andre lærde Mænd.
Begge vare de vel anskrevne hos Frederik den
Anden, Vedel var just i disse Dage gaaet ind i
sin Stalbroders Forretning og havde forfattet et
Lykønskningsdigt til Kongen, hvorforhan siden
modtog 120 Kroner1) til Tak. Om det nu var
den kongelige Gunst eller lavere Forbindelser, de
havde at takke derfor, vides
ikke,
men vist er
det, at de gjennem Kjældermesteren fik en Kande
fortrinlig Vin ind til sig, hvormed de gjorde sig
til Gode i den lange Ventetid.
Denne Dag var Stykket ikke paa Latin, men
paa Tydsk, og det kunde derfor gjore Regning
paa et langt større Publikum, thi ikke blot for
stodes dette Sprog af Kongen, Dronningen og alle
de Fremmede, men sikkert ogsaa af saagodt som
alle de tilstedeværende Adelsmænd, der enten
havde været udenlands eller dog i syv Aar ligget
i Leir med Tydskere. Men selv omEn ogAnden
ikke fuldt kunde fatte, hvad der blev sagt, saa
gjorde dette ikke noget alvorligt Skaar i hans
Forstaaelse, thi Stykket dreiede sig om Kampen
’) Rentemester Regnskab 1577.