222 / 372
211
man kjendte intet til en senere Tids Forfinelser
med en særskilt Theaterbygning, Coulisser og
Dekorations-Forandringer; en afspærret Plads paa
Brostenene udgjorde den prunkløse Scene, og fra
et Telt i Baggrunden, hvorOmklædningen foregik,
kom deSpillende frem, efterhaanden som de skulde
optræde. Men var Scenearrangementet saaledes
kun fattigt, omtrent som til en tarvelig Berider
forestilling paa en Markedsplads i vore Dage, saa
var Publikum saa meget desmere talrigt, udsøgt
og fornøieligt. Kongen, Dronningen og de fyrste
lige Gjæster stode paa en Altan (exedra), hvorfra
man kunde oversee det Hele, desuden vare al e
Vinduer i Sale og Gemakker ud til Gaarden be
satte, paa Trappegangene stode de, og Skulder
ved Skulder nede paa Jorden saa mange, Gaards-
pladsen kunde rumme.
Og det var ikke en
blandet Hob af Nysgjerrige, de Fremmede og saa
forresten blot Kjeldersvende og Drabanter, nei,
det var Blomsten af Alt, hvad der fandtesi Dan
mark af Fornemt, Rigt og Betydningsfuldt, en
broget, kostelig Krands af Graaskjæg med Guld-
kjæder, skjønne Kvindeskikkelser, Strudsfjedre og
beskedne Kalotter. Og hvad Opmærksomhed angik,
saa veg de for Ingen. Vil man have en Maale-
14*