218 / 372
207
unge Theologer Tid og Flid paa at indstudere
deres Roller. Tiden var naiv i saa Henseende og
vilde føres bag Lyset; man bildte sig selv og
Andre ind, at slige Stykker vare andet og mere
end en munter Spøg og maaske en gavnlig Øvelse
for de Unge i at føre sig og tale fremmedeSprog.
Man skruede Stykkernes Betydning op til, at de
skulde tjene til Troens Befæstelse og fremme
Sædeligheden ved at fremstille baade afskrækkende
og opmuntrende Exempler.
Man bedrogsig,
Udfaldet viste det; det blev kun en fornøielig
Studenter-Komedie, et tydeligt Varsel om, at
Kunsten var ved at flagre sig løs fra Kirkens
Svøb. Ligesom i Oldtiden det græske Drama ud
viklede sig af de religiøse Optog og Fester, saaledes
ogsaa den nyere Tids. Danmark var dengang paa
Overgangs-Stadiet, men det havde langt, grumme
langt tilbage endnu. Medens disse kluntede Skue
spil, et udklippet Stykke Bibelhistorie omsat i
Samtaleform, betegnede det aandelige Høidepunkt
herhjemme, skrev allerede Shakspeare sine udøde
lige Dramaer i England.
Men slige Betragtninger anstillede nu Ingen
den Dag, og det var maaske ikke det Værste.
Man mødte, fast bestemt paa at vile more sig,