219 / 372
208
og dot opnaaedes. For Universitetet stod der en
Del paa Spil rriedDagens Udfald, og derfor imode-
saa Professorerne det vistnok med ikke ringe
Spænding; heraf afhang det nemlig, omHøiskolen
atter skulde tilkjæmpe sig sin gamle hæderlige
Plads i det almindelige Omdomme. De Hoilærde
havde nemlig i de senere Aar søgt at udvide deres
Omraade, og derved vakt en Modstand og Uvillie
imod sig, som langt fra endnu havde lagt sig.
Det har altid været den lærde Stands Orm at
komme i Kast med de Fornemme, Straalerne af
Holfets Giands have tryllet den fuldt saa vel som
det himmelske Lys, og just paa den Tid havde
Mænd som Kasmus Glad ved deres Exempel vist,
at Springet lod sig udfore fra lvathedret til Adel
standen.
Men neppe opdagede Adelen denne
Mulighed, førend den gjorde Alt for at fjerne den.
Og det var dobbelt nødvendigt at hævde Afstanden,
da just samtidigt Lærdom blev mere almindelig
blandt Adelsmænd, saa det var at befrygte, at de
fælleds Interesser skulde udviske Forskjellen mellem
de to Stænder. Mænd som Tyge Brahe dannede
i saa Henseende et afskrækkende Exempel. Kon
gen var ikke til at stole paa, hans nærmeste Om
givelser, navnlig Niels Kaas, ikke heller. Instinkt