214 / 372
203
af ganske Liv og Sjæl. Og alt imens sang Jom
fruerne de gamle velbekjendte Melodier om Hr.
Peder der kasted Runer overSpange, Svend Vonved,
Nu stander Linden udi Blomster o. s.v., medens
Herrerne stampede i Gulvet paa bestemte Steder
i Sangen, og Jomfruerne taalmodigt begyndte
forfra, naar alle Versene vare omme, men der
endnu var Par tilbage.
De ældre Fruer vare
fuldt saa ivrige som Ungdommen, de maatte vise
de Unge, hvorledes der burdedandses. Kun de
ældre Herrer sakkede efterhaanden af, de robede
en paafaldende Trang til stadig at skul e styrke
sig ved et nyt Bæger Vin mellem Dandsene,
mange af dem forsvandt med det samme og op
dagedes forst sent enten politiserende i en Vin
duesfordybning eller spillende KortellerTærninger
med en ligestemt Jævnaldrende.
Skjondt man var begyndt saa betids, gik
Dandsen dog med uforstyrret Liv til langt ud paa
Natten, kun af og til gjordes der et kort lille
Ophold, for at styrke sig ved Frugtvin eler Is,
hvortil Kongens Iskjælder havde leveret det for
nødne Raastof. Da det mørknedes, tændte man
imod Sædvane ikke strax Kjærterne, men i Skum
ring afventede man den Overraskels , der forestod.