210 / 372
199
daner cn Adelsmand, sea vel som de, og han
havde maalt sin Klinge baade med Franskmænd
og Tydskere, Nederlændere og Tyrkere.1)
Gik Anretningen med Præcision, saa gik
selve Spisningen med ikke mindre. Det var heler
ikke forgjæves, at de store Vinkander uafbrudt bares
om, de fandt rigelig Afsætning, thi havdehver
enkelt,Gjæst end ikke et Regiment Glasforan sig,
men kun et Par Bægere eller tre, saa tømte han
dem des flittigere. Da derfor Sulten var tilfreds
stillet, naaede man snart til detPunkt, hvor Ud
fordringerne og Væddekampene begyndte med de
store Vinboller, som det gjaldt om i eet Drag at
tømme til de indvendigt afsatte Mærker. Denne
idræt bragte altid Stemningen i stærk Stigen, og
da man naaede til Kagernes og de kandiserede
Frugters Stadium, —j som Datiden viedeen sær
egen Opmærksomhed —var Tonenvistnok mildest
talt noget høirøstet. Men det forargede Ingen.
Det Sømmeliges Rige var større dengang end nu,
Munterheden flyttede Grændsepælene og overvandt
selv Tidens største Tyran: Standsforskjel en. Der-
|
') Ligprædiken over Gaspar Markdaner til Søgaard. Bricka
og Gjellerup: Den danske Adel i det
16
de Aarh.