208 / 372
197
fordums Kapelmester maatte lystre en fremmed
Taktstok.1)
Da Gjæsterne havde taget Sæde og behørigt
beundret det festlige Arrangement, begyndte det
lange Tog af lietter. Kjæmpemæssige Sølvfade
og en Utallighed af Bakker belæs ede med Alver
dens kogte, stegte, ferske,saltede og røgedeHer
ligheder vrimlede med Eet frem; fra det usynlige
Ophav i Dybet bragtes de hid af en Mylr af «Herre-
mænd» i forskjellige Aldere, ligefra de smaa vimse
Pager til de gamle firskaarne Karle, hvis fløiels-
bedækte guldbehængte Bryst var bredt som en
Bringe, og som med een Haand tog et Fad saa
let som de løftede en Mand af Sadlen. Som fra
et uudtømmeligt Væld strømmede de ud over
Salen, kvægede og nærede overalt i det helestore
Legeme, krydsede hinanden saa flinkt som Fluer
under Loftet paa en Sommerdag, væltede ikke
hverandre eller snublede, skjondt Pibekraverne
forbød dem at see deres eget Bryst, og Kaarden
ved Siden hvert Dieblik truede med at spænde
Ben for dem.
Den ledende Tanke i det Hele var Kjoge-
9 Sjællandske Tegneiser
79
1577.