229 / 372
218
maske, der havde udmærket sig ved sit forfærde
lige Ydre og sine vilde Fagter. Ham fik de ind
i Kirken, klagede deres Nod for ham og bad ham
ommed List eller Magt atter at skaffedem deres
gamle Udsigt. Djævlen hylede og krøb sammen,
til Tegn paa, at han vilde adlyde dem, men for
langte dog forst en Slurk Vin af deres Kande.
Da han havde drukket som sex, foer han ud af
Kirken, men istedenfor at hjælpe dem sendte han
dem blot en Afskedshilsen i Form af nogle Fagter,
der ikke vare til at misforstaae. De Lærde, der
paa engang saa sig bedragne baade for deres
Udsigt og Mundgodt, bandte den Flygtende, og
deres Latter overGlads Bemærkning, at enDjævel
altid lokker med falske Løfter, var sikkert noget
tvungen. Dog den retfærdige Sag seirede. Kort
efter overfyldtes-Bænken, den brast, Befolkningen
styrtede ried og brød Arme og Ben, En brak
Halsen, men Udsigten blev atter fri.
Paa Scenen gik imidlertid Stykket sin Gang.
David kom med sin Slynge og fik lykkeligt Go-
liath fældet.
Men da Kjæmpen var dræbt, og
Philisterne efter Bestemmelsen skulde flygte, følte
disse for stærkt det Krænkende i at skulle vige
tilmed her for Kongens og de fremmede Fyrsters