238 / 372
227
møentl. Striden dreiede sig om en af de bekjend-
teste Gaarde i Kjobenhavn, Ga rden paa Hjørnet
af Amagertorv og Helliggeiststræde. Den havde
allerede faaet en vis historisk Berømmelse, thi
det var denne, somChristian den Anden i sin
Tid havde skjænket til Sigbrit og Dyveke, — de
ældste af Rigsraaderne kunde maaske huske som
Børn at have seet deres Fædre trippe om udenfor
i Sne ogSlud, ventende paa at faae den mægtige
Hollænderinde i Tale; — siden var den kommen
i Herluf Trolles Eie, og det var der, han netop
paa denne Dag for 12 Aar sidenvar draget ind,
da han komtilbage fra den hæderlige Kamp under
den meklenborgske Kyst, og skjøndt haardtsaaret
endnu ikke vilde give tabt, men med Sværdet paa
Skulderen, støttende sig til sin Broder, vandrede
sin sidste Gang fra Høibro til Hjemmet. Bag
disse Mure havde han udaandet i den trofaste
Birgitte GiøesArme, og den e havde siden, gav
mild som hun var med sit Gods i levendeLive,
skjænket Gaarden til sin Søsterdatter og Navne,
Birgitte Rosenkrands, der vargivt medSten Brahe.
Sagen syntes altsaa klar og ikke istand til
at fremkalde nogen Retstrætte. Ikke destomindre
traadte nu Sten Brahe frem og klagede over, at
15*