329 / 372
3 1 8
vilde anbefale til den vordende Konge. I Virke
ligheden trængte Tyge Brahe til al den Anbefaling
han kunde faae af formaaende Venner, thi hans
Stilling var m islig nok. En Særling var han af
Naturen; paa engang knarvorn og vittig, myndig
og uforsigtig havde han skaffet, sig en Mængde
Uvenner; hans Lykke og Talenter havde vel er
hvervet ham en Del, men Resten havde han selv
forskaffet sig. Kom det til Stykket, kunde han knap
stole paa en eneste af sin Slægt og ligesaa mange
a-f sin hele Stand, paa et Par aldrende Rigsraader
nær. Hans Venner vare altsaa let talte. Ligesaa
usikkert stod det til med den «Lykke-), han havde
gjort. Vel havde han flere anseelige Forlehninger
og havde modtaget mange Gaver af Frederik den
Anden og siden af Rigsraadet, men hvor usikkert
var dog ikke al hans Formue anbragt. Han havde
anvendt saa godt som Alt, hvad han ciede, paa
Uranienborg. Instrumenterne vare hans, Bygnin
gerne vare hans, men Grunden var — Kongens.
Fn eneste Kurre paa Traaden, og Kongen kunde
tilintetgjøre det hele Værk ved at tage Hveen fra
ham. Hvad hjalp det, at Dronning Sophie, at
hele Rigsraadet havde underskrevet en Forpligtelse
til at anbefale Tyge Brahe og hans Børn efter