326 / 372
3 1 5
vel være en Adspredelse i Mangel af Andel, men
heller ikke dertil var der synderlig Leilighed; de
kunde ikke saaledes flakke om, men maatte blive
ved Forretningerne i Kjobenhavn, og hvo der ikke
var bunden der, foretrak at reise hjem til sit Lehn
eller sin Gaard, især nu, da der var Pest i Byen,
og Driften hjemme krævede Tilsyn. Prindsen var
da nærmest henvist til sin allersnevreste Kreds, sin
Hovmester, Regjeringsraad Hak Ulfstand, og Tugte
mesteren Hans Mikkelsen. Men af disse to var Hak
Ulfstand i Reglen kun tilstede, naar det gjaldt om
at drille Dronning Sophie, ellers var han i Malme,
paa sin Gaard Hikkebjerg i Skaane, kort allevegne,
kun ikke hos Prindsen. Denne maatte da søge
sin sidste Tilflugt i sin Lærers, Hans Mikkelsens
Selskab; han var en hoi, alvorlig, værdig Mand,
der ypperligt forstod at sætte sig i Respekt og
ledede Prindsens Undervisning med stor Dygtig
hed; men Undervisning, navnlig naar den ud
strækkes til hele Dagen, forvexles i en vis Alder
let med Tvang, og det gik ikke Christian den
Fjerde bedre end andre Born, Gloser, latinsk
Grammatik og Læren om Menneskets Pligter
kunde stundom forekomme ham kjedelige.
Under saadanne Omstændigheder vil det for-