77 / 99
byggede paa en ny Vej gennem Britisk Columbia til Alaska. Ogsaa de øgede
Militærstyrker paa Aleuterne i det nordlige Stillehav blev forsynet med Sove
poser for at holde Kulden ud.
Krigen tog til. Hær og Flaade voksede - og Ordrerne blev større.
I alt leverede Fjerindustrien ca. 6 Millioner Hovedpuder til Hær og Flaade
under Verdenskrigen. Denne Masseproduktion gik forholdsvis nemt, da der
blev brugt Hønsefjer som Fyldmateriale. Derfor drejede det sig kun om at
fremskaffe tilstrækkeligt med Hønsefjer og Bomuldsvaar - og det havde man
heldigvis nok af i Amerika.
Der blev stillet strenge Krav med Hensyn til Fyldkraft og Renhed af Fjer,
Kvalitet af Vaar og forskriftsmæssig Pakning. Men Fjerindustrien løste
Opgaven godt.
Det var Masseproduktion i Ordets bogstaveligste Forstand: 11.000 Tons
Hønsefjer og 6 Millioner Meter Pudevaar blev brugt i denne Krigsperiode,
og desuden maatte vi levere omkring en Million Hovedpuder til Hospita
lerne. Men i disse sidste var Fyldet Gaase- og Andefjer og Dun. Og dog var
det slet ikke denne Produktion, der var den vigtigste. Det var nemlig Pro
duktionen af Soveposer.
Det begyndte i 1942 - og rullede saa som en Lavine med Ordrer i hele
Krigsperioden. Hæren forlangte virkeligt Kvalitetsarbejde, og det var en
vanskelig Opgave at løse med en Arbejderstab, der hidtil kun havde været
beskæftiget med at lave Hovedpuder.
Men Hæren fik Hjælp af Regeringen, der sendte dygtige Folk fra Skræder-
professionen ud som Lærere, mens Produktionen blev lagt om.
Det er næppe nogen Overdrivelse at anslaa det samlede Køb af Soveposer
til omkring 2 Millioner - og regne med, at hver Sovepose har kostet Rege
ringen 35 Dollars gennemsnitlig. Der blev lavet mange forskellige Størrelser
og Tykkelser. Til særligt kolde Egne
lavede man f.Eks. en Dobbelt-Model.
Materialet var det fineste og bedste - og '
Kontrollen var skarp!
Soveposerne skulde være helt perfekte,
før der blev givet Tilladelse til Afskib