79 / 99
Han fortalte os, at Regeringen havde alvorlige Vanskeligheder i Forbindelse
med sine Planer om at forøge Produktionen af Soveposer til Hær og Flaade.
Det vilde være nødvendigt at faa stillet en godt arbejdende og velorganiseret
Fjerfabrik til Raadighed. Han fortalte videre, at man efter grundige Under
søgelser havde udvalgt vor Fabrik - og at man vilde sætte stor Pris paa,
at vi vilde akceptere dette Tilbud. Det var ikke direkte fremsat som et
Ultimatum, selvom det indirekte var det. Men glade var v i-o g vi kunde kun
svare, at vi betragtede det som en stor Ære, at Regeringen havde henvendt
sig til os.
Og ud over Æren betød det fortsat Beskæftigelse, da Bunden paa Fjerlagrene
var blevet tydeligere og tydeligere Dag for Dag. Der var simpelthen Fare
for, at Fjerindustrien vilde gaa helt i Staa, da Henvendelsen kom.
Vi mente dog, at det var rimeligt at meddele, at vort Firma var dansk, og
at vi derfor som alle udenlandske Firmaer var underkastet en særlig Kontrol.
Vi fik det Svar, at Tilbudet stod ved Magt. Og vi akcepterede.
Det intime Samarbejde, der var Resultatet af en meget fordelagtig Kontrakt,
varede til Krigens Ophør i Aug. 1945.
Vi kom til at arbejde direkte under
Hærens Philadelphia Centraladmini
stration og havde daglig Kontakt med
de Officerer, som var Chefer for de
forskellige Afdelinger: Køb, Produk
tion, Transport og Revision. I Al
mindelighed skaffede Hæren selv de
fornødne Raavarer, som vi saa blot
skulde forarbejde, saa de var anvende
lige til Fyld i Soveposer ogFlyverveste.
Der kom Fjer til os fra mærkelige
Steder. Flyvemaskiner hentede dem
bag Himalaya-Bjergene, fra Kina, fra
Argentina, fra Rusland, og i selve
Amerika dukkede der nye og brugte
Fjer op de forunderligste Steder fra.