85 / 99
Baade Fabrikken og jeg havde nemlig glemt at bestille Hotelværelse til mig
i det daværende Petrograd! Og da jeg en iskold Januarnat i 1916 stod med
mine Kufferter i Haanden i en stor, fremmed By, hvor jeg ikke kendte et
Menneske, var et Hotelværelse ellers det, jeg trængte mest til.
Jeg havde af et Menneske i Toget faaet anvist seks forskellige udmærkede
Hoteller - og fik i Nattens Løb lige saa mange beklagende Skuldertræk, naar
man fortalte mig, at der desværre ingen Værelser var ledige.
Sandsynligvis var Hotellerne den Nat ikke mere end halvfulde, men jeg var
ny i Rusland - og kendte ikke Spor til det sindrigt udviklede Drikkepenge-
system, der siden har aabnet saa mange ellers haardtlukkede Døre for mig.
Straks næste Morgen fortsatte jeg min Rejse, og min overjordiske Træthed
fortog sig næsten helt paa Vejen til Moskva, hvor Firmaets Kommissionær
tog sig af mig.
Den Dag, hvor jeg for første Gang stod Ansigt til Ansigt med Moskva, var
det, som om Byen havde bestemt sig for at charmere mig.
Og jeg tør roligt sige, at det lykkedes. Byen næsten tvang mig i Knæ med
sin fremmedartede, orientalske Pragt. Kuplerne hævede sig med løgformet
Gratie mod en azurblaa Himmel, et Optog af Præster med Dragter saa skønne,
som kun Fortid og Orient kan gøre dem, foretog en kirkelig Ceremoni ved
Floden; og om mig sang det bløde russiske Sprog sine Cellotoner.
Men jeg var ikke kommet som Turist - jeg var kommet for at arbejde, og
Rejsen skulde hurtigt gaa videre. Gennem Kommissionæren havde min Med
arbejder allerede fore
taget nogle Raavareind-
køb, og saa snart disse
var ekspederet til Kø
benhavn, gik Rejsen til
Kasan.
Herfra var der Tilbud
om nogle større Partier.
Mit tyskklingendeNavn
voldtemig snartVanske-
ligheder.EnKonkurrent