konstateret, for Martsrevolutionen bragte snart saa mange Omvæltninger
med sig, at Forholdene var helt uberegnelige.
Man kunde stadig rejse, hvorhen man vilde, inden for Landets Grænser, og
der samledes derfor en Mængde Raavarer hos os i Charkoff, hvor en større
Stab kvindelige Arbejdere sorterede Fjerene.
Rejste jeg ikke, tog jeg hver Morgen Undervisning i Russisk. Men det er et
Sprog, som man ikke lige løber til. Jeg arbejdede virkelig energisk og gjorde
ogsaa Fremskridt, men alligevel bliver mit Hjerte varmt, naar jeg tænker paa,
hvor forstaaende og hjælpsomme mine Arbejdere altid var, naar de gjorde alt
for at forstaa mig. De lo aldrig, skønt der sikkert har været rig Lejlighed til
at gøre det.
Kerenski-Tiden var Optakten til de rigtige og mere eller mindre uoverkom
melige Vanskeligheder. Værst var det, da de gamle, smukke Pengesedler blev
erklæret værdiløse og erstattet med nogle usle, grimme Sedler, der lignede
Plakater paa Ølflasker, medens Skillemønt blev afløst af snuskede Smaalapper
i Frimærkestørrelse. Arbejderne vilde simpelthen slet ikke have disse »nye«
Penge, og de græd og rasede som Protest.
Desorganisationen bredte sig hastigt til mange andre Punkter og fyldte hver
Dag med Bekymringer. Vore Arbejdersker boede hos os hele Ugen. Tidligere
var det dejligt at se dem pynte sig Lørdag Eftermiddag i de smukke Dragter,
de flagrende Baand og Sløjfer og at lytte til de kvidrende Pigestemmer, der
modtog Kavalererne, naar Ugens Arbejde var forbi. Ofte dansede og sang de
til Balalajkaernes sprøde, glidende Toner, før de drog ud til deres Landsby
for at holde Helligdag.
Den nye Tid gjorde disse Lørdage til sande Rædsler. Larm og Spektakel - og
en Vrimmel af Soldater-Kærester, der hjalp med at skrige op.
Vi derovre gjorde alt for at holde det hele i Gang, da Freden tilsyneladende
var i Sigte. Men der kom ingen Fred. Vi fik i Stedet Oktober-Revolutionen,
der bragte nye Omvæltninger. Natlige Husundersøgelser var en ganske nor
mal Tilskikkelse. Paa en enkelt Nat blev jeg saaledes hele 3 Gange vækket af
Soldater, der skulde undersøge mine Papirer, og som meget gerne vilde kon
statere, om jeg havde noget af det forbudte Guld eller andre rare Sager. De
gik grundigt til Værks.
9
*