88 / 99
lysende Himmel og takkede for den
Dag, der nu forsvandt med Solen
under den vestlige Horisont. Dagene
lignede hinanden. Vi havde egentlig
for travlt til at føle, at det hele var en
Trædemølle. Pakkerne stablede sig
op, Poserne fyldtes. 5 kg i hver! 5 kg
i hver! 5 kg i hver! - og hver Dag kørte et helt Tog af Slæder til Post
huset, hvor Dagens Jernbanevogn fyldtes - og sendtes af Sted med Hilsener
til København. Indtil det blev forbudt!
Det var Nordisk Fjerfabriks Plan at opkøbe de Varer, der laa paa Produk
tionsstederne, og som var til at faa billigt. Det skulde gaa stærkt, og Rejserne
fulgte Slag i Slag. Fra det hvide Hav til det sorte Hav, to Gange til Omsk
og Jeljabensk i Sibirien. Med Jernbane, Skib, Kane og ad støvede Veje i ræd
selsfulde, skrøbelige Køretøjer, med Flodpramme trukket af rytmisk raabende
og syngende Dragere, der trak langs Flodbredden.
Alle Steder skulde Varerne kontrolleres, overtages og lægges paa Lager. Det
skulde helst være hos et anerkendt, stedligt Transportselskab - og dem var
der ikke mange af.
Hvor lærte man dog Landet og dets Mennesker at kende paa disse Rejser.
Forholdene maatte tages, som de var, for det gjaldt at handle hurtigt, saa længe
der var Chancer.
Hvor har jeg truffet mange Smaaposer med Kartoffelmel skjult i de hvide
Dun, hvor har jeg følt meget Sand i Fjer og set mange armtykke Reb om
Sække, naar Varerne skulde købes B/N - og gjort Bekendtskab med utallige
andre Finesser, ligesom mine Kolleger andre Steder i Verden. Menneskenes
Børn er ikke altid lige hæderlige! Men hvor har jeg ogsaa tilbragt mange,
mange Timer midt blandt Befolkningen som en af deres egne. Dage og Næt
ter i overfyldte Tog, uendelige Timer i Troppetransporttog sammen med
Soldater, der ikke gjorde mig Fortræd, men som tværtimod gerne rakte mig
en Kande med varmt Vand til The, naar en saadan var til at faa paa Statio
nerne.
Samtidig med Opkøbsrejser Landet rundt til de større Samlere, viste det sig
90