87 / 99
købt, skulde pakkes om i Poser med 5 kg i hver, da de ellers ikke kunde
sendes med Posten, der var den eneste Transportmulighed.
Det gik! Og det gik endda godt! Til Trods for min halsbrækkende, mangel
fulde og sikkert uendelig latterlige Gang Russisk, saa forstod mine Folk mig,
og arbejdede med Liv og Lyst.
Formedelst 10 Kop. pr. Pakke i Drikkepenge til Postmesteren - dengang gav
man ham Pengene til Røde Kors, saa der var ikke Tale om Bestikkelse!! -
kunde vi hver Dag fylde og afsende en Jernbanevogn, som saa i Løbet af tre
Uger naaede frem til København. Ejendommeligt nok naaede de fleste afVog
nene virkelig Bestemmelsesstedet.
For dem, der tror, at Blanketuvæsenet er af nyere Dato, maa det følgende være
en Trøst. Man kunde skam ogsaa i Datidens Rusland! For at afsende saadan
en Vogn skulde der udfærdiges rene Bjerge af Papir. Mange af dem i 4
Eksemplarer. Og de skulde ikke udfærdiges pr. Jernbanevogn - derimod pr.
Pakke! Det var et ensformigt, meningsløst og dødsenstrættende Arbejde, som
jeg næsten ikke kunde holde Øjnene aabne til i de Aftentimer, der var afsat
til denne henrivende Beskæftigelse.
Tidligt næste Morgen skulde jeg være oppe og i
Gang igen. Der blev pakket
^
fra den lyse Morgen og til Muezzinen paa
Moskeen over for vort Lager ved
Solnedgang kom ud, bøjede sig mod den