86 / 99
var saa elskværdig at meddele Politiet, at en Dame med det Navn uden Tvivl
maatte være Tysker. Og det var ikke populært i Rusland paa det Tidspunkt.
Et tysk Ord paa Gaden straffedes med 3.000 Rbl. i Bøde.
Jeg blev simpelthen afhentet! Og frygtede det værste, da mit Kendskab til
det russiske Sprog var af saa beskedent et Omfang, at jeg ikke vilde være i
Stand til at give nogen lang - eller fornuftig - Forklaring om, at Danmark
og Tyskland kun havde en Grænse tilfælles.
Politimesteren talte fransk! Med Lettelsens Optimisme fortalte jeg ham, at
jeg ganske vist hed Lehmann, men det var der faktisk ogsaa flinke og brave
Folk, der hed. Jeg nævnte som Eksempel Generalen, der saa tappert forsva
rede Li ege. Der blev tændt Smil i Politimesterens Øjne - og jeg fik Lov at
gaa. Men hvis jeg den Dag bandede en Smule indvendig, fordi mit Navn
havde en »mistænkelig« tysk Klang, saa var jeg til Gengæld glad for det et
Par Aar senere. For da Tyskerne i 1918 besatte det sydlige Rusland, skaffede
mit Navn mig en særdeles venlig Modtagelse hos de tyske Officerer, som
jeg fik med at gøre.
Kasan er en Tatarby ved Kama Floden. Primitiv i sin Byggestil, malerisk
rodet - og med Indbyggere, der passede helt i Stilen. Naar jeg tænker tilbage
paa Kasan, forekommer det mig, at Solen altid skinnede om Dagen - og at
Maanen altid lyste om Natten. Begge Dele havde jeg i øvrigt Brug for, for
Tiden var knap, og jeg havde meget at gøre, mens jeg var der.
Mit første Hverv var at skaffe et Lager, der kunde bruges. Det var lettere
sagt end gjort, for et Lager til Fjer maatte først og fremmest være tørt.
Hvert Rum, jeg saa paa, var saa tørt som en sibirisk Sommer, sagde Inde
haverne. Aldrig var der fugtigt - og det var netop det Lager, jeg søgte.
Selvom jeg ikke er særlig naiv, saa var jeg sikkert blevet taget ved Næsen,
hvis ikke Naturen selv havde hjulpet mig. For paa Væggene var der tydelige
Mærker af, hvor højt Vandet havde staaet, da Floden var svømmet over
sine Bredder det foregaaende Aar.
Det med Oversvømmelsen var nemlig et aarligt tilbagevendende Fænomen.
Men Lokaler blev fundet, Folk antaget til Ekspeditionen - og saa blev min
Medarbejder syg. Da den russiske Kommissionær havde travlt med at komme
tilbage til Moskva, stod jeg derfor alene midt i det hele. De Varer, vi havde
88