![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0090.jpg)
Ordenen naaede ikke at blive genindført, før der atter skete noget.
I Foraaret 1918 drog Tyskerne ind i Ukraine.
Saa kom der atter Varer frem i Butikkerne - og Livet pulserede snart igen
normalt.
Vort Lager nær ved Banegaarden havde Tyskerne hurtigt kastet Øjnene paa,
men det lykkedes dog at bevare det ved Overtalelser - og hvad jeg nu ellers
kunde finde paa.
Vi kom igennem Sommeren og Efteraaret og naaede frem til den 11. No
vember. Saa brød Tyskerne sammen - og Soldaterne havde forstaaeligt nok
kun Tanke for at komme hjem.
Endnu engang oplevede vi en af disse kaotiske Brydningstider.
Resultatet af den Tid kom jeg ikke til at opleve derovre. Allerede om For
aaret var min Efterfølger i Charkoff ankommet og var blevet sat ind i Arbej
det, saa jeg kunde komme hjem. Og hjem kom jeg, selvom det var svært.
Med Lodder og Trisser fik jeg skaffet mig min Udrejsetilladelse, havde faaet
stillet det fornødne Beløb til Raadighed, sagt Farvel til mine Venner - og var
kommet afsted. Det tog mig 16 Døgn at naa hjem, og de Døgn var begiven
hedsrige.
Man havde troet, at det paa Trods af alle Forhold vilde lykkes at holde For
retningen i Gang derovre. Men det lykkedes ikke. Ejendom og Varelager i
Charkoff blev beslaglagt, og man vil faa et Indtryk af, hvilke Værdier der
var Tale om, naar jeg fortæller, at Halvdelen af vort Varelager nogle Aar senere
solgtes for 240 Tusind engelske Pund.
Saadan sluttede det første Kapitel af vor russiske Saga. Det havde givet os
saa store Forhaabninger - og gav os sluttelig store Skuffelser.
I en halv Snes Aar laa vor Handel med Rusland derefter helt stille, og først
i Slutningen af Tyverne blev Handelssamkvemmet genoptaget. Nordisk Fjer
fabrik opkøbte da de enorme russiske Fjerlagre og sendte dem ud paa
Verdensmarkedet.
93