Previous Page  95 / 99 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 95 / 99 Next Page
Page Background

varer. Produkthandleren sorterede derefter Fjerene efter Kvalitet og samlede

de smaa Portioner til større Partier. Naar der var samlet 1000-2000 kg af

hver Kvalitet, blev hvert Parti blandet og pakket i Baller å 80-120 kg, og

disse Partier gik saa til Budapest for at blive solgt paa Markederne der.

Der var altid et stort og broget Liv i Budapest paa November-Markedet. Alle

Fjerhandlerne - der var baade mandlige og kvindelige - mødtes med Prøver

under Armen i et særligt Kaffehus, og saa gik Snakken. Der var dækket op med

Mirabellesnaps, Kaffe, Rundstykker og Smør foruden Steg og Fjerkræ, og ved

Siden af laa alle Fjerprøverne, saa særlig appetitligt var det ikke efter vore

Begreber, men man var jo lidt nærmere ved Orienten. Der blev spist og druk­

ket, og samtidig fik Fjerhandlerne Klarhed over, hvor mange Fabrikanter der

var mødt op i Budapest for at købe ind. Konjunkturerne blev drøftet, og det

blev bestemt, hvilken Pris der skulde forlanges for Fjerene. Kalkulationer var

der ingen, der havde, og de vidste næppe selv, hvad Fjerene havde kostet - de

vidste bare, at de vilde have den størst mulige Pris.

Imidlertid samledes 3-6 Fabrikanter gruppevis hos hver sin faste Mægler,

gennem hvem de foretog deres Køb samlet, hvorefter de delte de enkelte

Partier imellem sig.

Som Mæglere optraadte Firmaer, der i flere Generationer havde beskæftiget

sig med Opkøb og Eksport af større Partier Fjer til Udlandet, og de fik paa

Markederne kun en Provision paa 1-2% . De besøgte imidlertid ogsaa deres

Aftagere 2-3 Gange om Aaret ind imellem Markederne og solgte da til fast

Pris.

Medens man ventede paa, at Fjerhandlerne skulde komme med deres Prøver,

sendte Mæglerne en Medhjælper hen til Kaffehuset for at finde ud af, hvilke

Kvantiteter de enkelte handlende havde at tilbyde, saa man kunde danne sig

et Billede af Tilførslerne.

Det var almindelig Coutume, at en Fjerhandler altid først tilbød sine Varer til

den Mægler, han plejede at handle med, og hvor han vidste, at han blev reelt

behandlet. Men naar Efterspørgselen var stor, forsøgte man at faa fat i enFjer­

handler, der ellers handlede gennem en anden Mægler, og fik ens Medhjælper

blot ved Overtalelse aflistet ham de Prøver, han havde under Armen, kunde

han ikke sælge andetsteds.

97