73 / 99
Tomme Fabrikker, 20 Millioner arbejdsløse og mørk Pessimisme. Det var
frem for alt Mentaliteten, det var galt med. Lagre mistede Værdien, da alle
Fabrikker smed Produktionen ud til Køberne for de Priser, der kunde
opnaas. Alt drejede sig om at faa Penge i Banken. Penge. Penge. Penge.
Intet andet havde reel Værdi. Varer og Værdipapirer gik uhyre ned i Værdi,
mens de rede Penge fik større og større Købeevne.
Ogsaa Fjerindustrien blev naturligvis bragt i Vanskeligheder. Vi fremstillede
jo noget, som almindeligvis blev betragtet som Luksus. Folk kunde klare sig
uden. Og gjorde det. Lagrene blev smidt paa Markedet til Dumpingpriser.
At det tog tre Maaneder at fremskaffe nye Raavarer fra Kina, bekymrede
ingen sig om. Alt var pisket op. Det var et hvirvlende Crescendo, hvor det
kun drejede sig om for enhver Pris at blive likvid.
Depressionen kulminerede med Bankkrisen i Martsdagene 1933, WallStreets
sorte Døgn, hvor Millioner smuldrede, og Matadorer forsvandt baade fra
Bankernes Konti og fra denne Verden.
Præsident Roosevelts Tiltræden og hurtige Indgriben gjorde sig hurtigt
gældende. Bankvæsenet blev saneret, og de sunde Banker kom under bedre
Kontrol. Der blev givet dem Mulighed for Statsgaranti for hver enkelt
Kundes Indskud, og det var det første og vigtigste Skridt i den rigtige
Retning. Tilliden og Opti
mismen havde atter Mulig
heder, og fra det Øjeblik gik
det støt fremad.
Allerede i det urolige Foraar
1933 kunde vort Firma vise
bedre Resultater, og selv om
det ikke var nemt at vise de
store Fortjenester, gik det
dog den rigtige Vej. Depres-
sionsperioden havde ændret
Fjermarkedet. Det storeFor
brug af Fjer og Dun til Mø
belindustrienvar borte. Folk
7
/