Previous Page  70 / 99 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 70 / 99 Next Page
Page Background

med Levevilkaar og Forandringer i Forholdene af et saadant Omfang, at

det næsten er tre Verdener.

Yderligere maa man ikke glemme, at vore Fjer og Dun stadig i udstrakt

Grad blev betragtet som Luksus i Amerika. Kun de bedre Møbler er for­

synet med Dunpuder - og for de fleste amerikanske Husmødre er en Pude

med Hønsefjer fuldt tilstrækkelig, da man jo alligevel ikke skal kigge ind i

Pudevaaret!

Hvad saa med rigtige Over- og Underdyner, vil De spørge? Ja, vore bløde,

dejlige og varme Dyner, der er stoppet med Gaase- og Andefjer, kendes

næsten slet ikke i Amerika. Kul, Olie og Gas er Naturprodukter, som man

har saa let Adgang til, at næsten ethvert Hjem har Centralvarme - og derfor

kun behøver lettere Sengetøj.

Duntæpper i fine Kvaliteter med smukke Silke- eller Kunstsilke-Betræk

findes kun i de mere velhavende Hjem. Som Helhed klarer man sig med Uld-

og Vattæpper.

I vor første Periode i Amerika var Lønningerne store, Skatterne var smaa og

Landets Velstand tilsyneladende grænseløs. Letsindigheden florerede. Amerika

var et Slaraffenland. Den første Krig havde givet et Hul i Produktionen, og

derfor var der en Varemangel, som nu blev opvejet ved en kolossal Produk­

tion i gamle - og mange nye - Virksomheder. Saa længe alt kunde sælges,

var alting saare godt. Huse, Biler, Køleskabe, Radioer og Møbler i stor Stil

var paa Vej til at blive Hvermands Eje. Og Afbetalingssystemet var vidt

udbredt.

Hele

Befolkningen skulde have en hel Masse Ting inden for en ganske kort

Periode. Industrien producerede det, og Afbetalingssystemet gjorde det

muligt at købe det hele paa een Gang.

Den sociale Anseelse krævede simpelt hen, at man havde alt muligt. Ingen

ventede. Resultatet var, at den enkeltes Indtægt var baandlagt i en lang

Periode fremover. Han forsvandt fra Købernes Rækker i hele den Periode,

hvor han skulde afdrage de Ting, han allerede havde faaet leveret. Det kunde

i mange Tilfælde dreje sig om Aar.

Tilsyneladende skænkede Industrien ikke denne Kendsgerning en Tanke.

Fabrikkerne fortsatte Produktionen i Forhold til det foregaaende Aars Salg

72