- eller i Reglen højere, til Trods for, at der stadig blev færre Købere, efter
haanden som Afbetalingssystemet bandt flere og fleres Lønninger. Høj
konjunkturerne i Industrien forplantede sig til Landets Pengemarkeder og
Børser, og Priserne paa Aktier og lignende Værdipapirer skruedes op i et
Plan, der ikke havde megen Forbindelse med de reelle Værdier.
Saa kom Omsvinget!
I Løbet af to Aar svingede Amerika fra en ufattelig Velstand og lidt usund
Optimisme til Depression og sort Pessimisme, der baade var ubegrænset og
ubegrundet. Landet ejede jo stadig enorme Værdier - men først den næste
Krig gjorde det vist helt klart for dets Indbyggere.
Det, der hovedsageligt prægede Fjerindustrien i Amerika i denne Velstands-
periode, var, at Fjer og Dun fandt saa stor Anvendelse i Møbelindustrien.
Tidligere havde man i Flæng brugt Uld, Bomuld og Staalfjedre, men i den
økonomiske Blomstringstid ændredes Publikums Indstilling. Fine Daglig
stuemøbler skulde helst have Dunpuder, og Uld og Bomulds »sociale For
nedrelse« holdt sig, lige til Depressionsperioden og de følgende Aars Penge
knaphed gjorde det nødvendigt at slække paa Fordringerne. Derfor var
Tyverne en god Tid for os.
Men lad os forlade de rent handelsmæssige Forhold og se lidt paa selve
Raastoffet.
Man bedømmer jo næsten alt her i Verden ud fra hjemlige Forudsætninger -
og set med danske Øjne var der tre Ting i Amerika, der rent f jermæssigt var
overraskende. For det første havde Amerika trods sine utallige Søer og
Floder næsten slet ingen Gaaseavl. For det andet opdrættede man næsten
ingen Ænder. Produktionen var ringe i Forhold til Landets kolossale
Størrelse, og kun paa en
0
ved Atlanterhavskysten var der Andeopdræt af
Betydning. Og for det tredie vrimlede det med Høns. Der er mange
Hundrede Millioner af Høns i Amerika! I øvrigt ogsaa store Mængder Kal
kuner, som er en meget yndet Spise. Denne for os mærkelige Fordeling af
Fjerkræet har sin Forklaring i Kosten. Amerikanerne foretrækker magert
Kød. Gæs er for fede, og Ænderne bliver slagtet, naar de er 12 Uger - og
derfor endnu ikke er blevet for fede for amerikansk Smag. Vi var natur
ligvis kun periferisk interesseret i det rent gastronomiske. For os havde
73