10 / 469
KøbenhavnsKirkesag
Døn 17. April.
1903.
—
I
K i r k e l i g n i n g e n o g K i r k e s a g e n .
At J u l i u s F r i i s Hans en.
Da Kultusministeren i 1901 fremlagde sit Lovforslag om
selvejende Kirker, hvori det bestemtes, at der ved Ligning
kunde skaffes de manglende Midler baade til Vedligeholdelse
ug til Driften af selvejende Kirker, var vi i Kirkefondets
Forretningsudvalg enige om, at Vedtagelsen af dette Forslag
vilde borttage Grunden under det frivillige Arbejde for Kirke
sagen. Og heri gav
alle
Kirkefondets Bestyrelsesmedlemmer
ns fuldt Medhold, hvorfor de
alle
underskrev en Henvendelse
til Regering og Rigsdag om, at dette Lovforslag maatte blive
ændret.
Men akkurat samme Fare truer den store frivillige Kirke
bevægelse fra det nu til Fornyelse for 5 Aar forelagte For
slag om Ligning til Københavns Kirker.
Ganske vist har Ministeren i Folketinget udtalt, at saadan
Frygt intet havde paa sig. Men lige saa vist det er, at
Ministeren ikke ønsker at skade det frivillige Arbejde, lige
saa visse er vi, som arbejder i Kirkesagen, og som aarlig
indsamler store Bidrag til Bedring af Københavns Kirkeforhold",
•og som er nøje kendt med Stemninger og Anskuelser hos
■de Menighedskredse, som bærer Sagen med deres Gaver, —
lige saa visse er vi paa, at
Vedtagelsen a f denne Lov om
L ig n in g til K irkerne vil være et lammende Slag fo r Kirke-
■sagen.
1 hi naar de Menighedsmedlemmer, som bringer Ofre for
denne, nu til Stadighed skal betale Skat til Kirkerne, saa vil
det Spørgsmaal melde sig: men kunde ikke vor Kirke ogsaa
faa Del i de Midler, denne Kirkeskat indbringer? Og svares
der hertil Ja,
saa bortfalder de frivillige Gaver, da de ikke
behøves,
og saaledes er det frivillige Arbejde ødelagt.