15 / 469
6
tænke, at man tværtimod kunde være sikker paa at laa en
Gentagelse af Stormen fra Halvfemsernes Begyndelse; og det
vel sagtens en saa meget hæftigere og bittrere, som man nu
vil sige: I har brudt Eders Løfter.
Det er jo ikke godt at vide, om Kultusministeren vilde
have Magt til at gennemføre en Række Sognedelinger paa
Trods af en saadan Storm. Men det er ganske sikkerl. at
en saadan i alle Tilfælde vilde blive en ubodelig Ulykke tor
Kirken.
Jeg vil nu ikke tale om, at Bidragene under en saadan
almindelig Uvilje, vilde svinde bort. Men derimod peger jeg
paa den Kendsgerning, at Kirken ikke taaler at komme yder
ligere i Miskredit i den almindelige Folkestemning. Der er
saa mange og saa stærke Røster, der stadig søger at for
ringe den for Folket. En Vending, hvorved Kirken opgav et
stort og lykkeligt Frivillighedsarbejde for at søge sin Trøst i
en Skatteligning, vilde i høj Grad forringe Kirken i hele
Folkets Øjne, og vilde blive udnyttet af dens Angribere til
den blodigste Spol og til en ophidsende Agitation. Derimod
har Frivilligheden hidtil aftvunget ogsaa Modstandere Respekt
og vel i nogle Tilfælde Sympati. Og dette vil ikke blive
ringere, snarere bedre, om den frivillige Bevægelse skærmes
og saaledes kan udvikle- sig og tage endnu større Byrder
paa sig.
Hvis K irkernes D rift gennem en n y L igningslov
bliver lagt fr a Frivilligheden over paa det Offentlige, ril
det være um u lig t a t u n d g a a
,
at hver n y K irkes Opførelse
bliver A n ledn ing til en stor kirkefjendtlig A g ita tion
,
og
saaledes vil K irken lægges fo r H ad og Kirkesagens videre
F remm e hæmmes eller hindres.
Naar der da er begæret en Ændring af Ligningsloven,
synes dette at være vel begrundet. Nu vil vi saa prøve
Grundene imod en saadan Ændring. Der er vistnok kun lo.
1)
Man siger: hvis det saaledes fastslaas, at ethvert Sogn
skal fritages for Kirkeligningen, naar Menigheden ved frivillige
Gaver forsørger og vedligeholder Kirken, saa kunde jo ethvert
Sogn unddrage sig! Men herimod kan der jo tages Sikkerheds
bestemmelser. Det kunde f. Eks. fastslaaes, at saadan Fri
tagelse kun kunde komme de nye Kirker tilgode, ikke de
gamle. — Men selv om Fritagelsen skulde tilkomme enhver