fritages for Deltagelse i den almindelige Kirkeskat.
T h i denne
gør mange utilfredse og vender S indene bort fr a K irken,
hvorimod Frivilligheden bliver en T ilkn ytn ing til K irken og
stemmer S ind en e vel. Og K irken s Arbejde er i vore Dage
svært nok, saa der er a l G rund til at søge at blive f r i for,
hvad der k a n gøre det sværere.
5. Ministeren udtalte i Folketinget, at selv om der skete
en Ændring i Frivillighedens Stilling overfor Driften af de
nye Kirker, havde den alligevel nok at gøre, blot den vilde
paatage sig at opføre de nye Kirker, som stadig behøves. —
Jeg tror, der heri er en Misforstaaelse. Thi Frivilligheden
lader sig ikke saaledes kommandere. Ordnes Sagerne ikke
i Forstaaelse med den, saa svinder Lysten, og saa bliver de
frivillige Gaver borte. Der er Steder nok, hvor en smukt
begyndt Sag er endt med Stilstand og Afmagt; og saa
hjælper det lidet, om nogen staar ved Siden af og siger:
bliv bare ved, der er nok at gøre. Og det er dette, vi, som
kender Sagen og de Kræfter, der har ført den frem, frygter
kan blive Kirkesagens Lod, hvis man ikke i dette Stykke
vil tage lidt Hensyn til vore velgrundede Ønsker.
6. Men desuden tvivler jeg meget om Muligheden af at
fortsætte Kirkesagen, hvis Driften af de nye Kirker som Følge
af Ligningsloven lægges paa det Offentlige. — Thi der er jo
intet, Folk er mere bange for, end „Forøgelse af de offent
lige Byrder.“ Dette er vel omtrent
det kraftigste Agitations
m iddel,
der kan lægges nogen Opposition i Llænde. Man
husker endnu fra Begyndelsen af Halvfemserne, hvilken
Fremgang Forslaget om nye Kirker gav den københavnske
Opposition, idet dennes Ledere den Gang selv troede og fik
„hele København“ til at tro, at hver nye Kirke betød et nyt
Plus paa de kommunale Byrders Konto. Og naar Stormen
imod Kirkesagen har lagt sig en hel Del i de sidste Aar,
mon det saa ikke hovedsagelig er begrundet ved, at det atter
og atter er gentaget: de offentlige Byrder vokser ikke, fordi
der opføres nye Kirker; thi de forsørges af Menigheden ved
frivillige Gaver!
Hvis nu Frivilligheden lammes, og Kirkernes Drift lægges
over paa det Offentlige, kan man saa være sikker for ikke
at faa en lignende Storm imod Kirkesagen igen? Jeg skulde